Inkluderende fællesskaber i skolen

Når det handler om inkluderende fællesskaber i skolen, er der ofte én ting der mangler i regnestykket – og det er børnenes perspektiv. For det sociale og det faglige kan ikke skilles fra hinanden i skolen, og derfor skal de voksne lære, hvordan børnene egentlig ser på tingene. Det er nogle af pointerne fra Laura Emtoft, der er docent på Center for Skole og Læring på Absalon. Hun har i samarbejde med Næstved kommune arbejdet med, hvordan de kan styrke skolernes inkluderende fællesskaber. Laura Emtoft er dagens gæst i Didaktisk, praktisk, go’, og spørgsmålene stilles af Lisbet Rask, der er chefkonsulent på Center for Skole og Læring.

Om Podcasten

'Didaktisk, praktisk, go'' er en podcast produceret af Professionshøjskolen Absalon. I podcasten dykker vi, sammen med eksperter og fagprofessionelle fra skoleområdet og lærergerningen, ned i spændingsfeltet mellem teori og praksis for at give dig, der lytter med, inspiration til hverdagen og din faglige udvikling.