Ny læreruddannelse og praktik

I den nye læreruddannelse er der kommet et nyt fokus på praktikken, og der er lagt op til øget samarbejde mellem skolerne og de professionshøjskoler, der uddanner de kommende lærere. Denne udgave af Didaktisk, praktisk, go’ handler blandt andet om, hvordan praktikken fungerer på den nye læreruddannelse, hvordan skolerne får et større meduddanneransvar – og hvilke potentialer, der skaber. I studiet er Christina Nørgård, der er praktikkoordinator på læreruddannelsen på Absalon, hvor hun også underviser på praktikvejlederuddannelsen. Ved sin side har hun Trine Skov Jensen, der er chefkonsulent på Absalon, hvor hun blandt andet arbejder med den pædagogiske diplomuddannelse. Samtalen styres af chefkonsulent Henriette Mortensen fra Absalons Center for Skole og Læring.

Om Podcasten

'Didaktisk, praktisk, go'' er en podcast produceret af Professionshøjskolen Absalon. I podcasten dykker vi, sammen med eksperter og fagprofessionelle fra skoleområdet og lærergerningen, ned i spændingsfeltet mellem teori og praksis for at give dig, der lytter med, inspiration til hverdagen og din faglige udvikling.