Teknologiforståelse

I 2018 satte Børne- og Undervisningsministeriet gang i et forsøg med at inddrage faget teknologiforståelse i folkeskolen. Gennem forsøget har faget fået stor opmærksomhed og skabt masser af interesse, men det har også skabt tvivl hos lærerne. For hvordan skal de egentlig integrere teknologiforståelse i deres undervisning, og hvordan kan de skabe et fagligt miljø omkring det?I dagens udgave af podcasten 'Didaktisk, Praktisk, Go’’ taler specialkonsulent Henriette Mortensen fra Center for Skole og Læring med Pernille Lomholt Christensen, der blandt andet underviser på Absalons efter- og videreuddannelse, og som har specialiseret sig i teknologi og didaktisk design. I podcasten kommer de blandt andet ind på, hvordan lærerne kan komme i gang med at bruge teknologiforståelse, og hvilke udfordringer, de kan støde ind i.

Om Podcasten

'Didaktisk, praktisk, go'' er en podcast produceret af Professionshøjskolen Absalon. I podcasten dykker vi, sammen med eksperter og fagprofessionelle fra skoleområdet og lærergerningen, ned i spændingsfeltet mellem teori og praksis for at give dig, der lytter med, inspiration til hverdagen og din faglige udvikling.