Episode 4: Human Factors psykolog Thomas Koester fortæller om samspillet mellem mennesker, processer og teknologi

Thomas Koester er uddannet psykolog og specialist indenfor en særlig gren af psykologien, der hedder Human Factors. Thomas har erfaring fra bl.a. søtransport, energi, jernbaner, hospitaler, vejtrafik, bygninger og infrastruktur samt kontrolrum. Han har også arbejdet med usability og user experience (UX) relateret til system- og produktudvikling og design (f.eks. medicinsk udstyr og pharma), og forbrugeradfærd og UX i detail-, service- og underholdningsindustrien.

Om Podcasten

Denne podcast handler om psykologi og hvordan det digitale påvirker os som mennesker. Podcasten produceres af Peter Malling, som er uddannet cand.psych. og har beskæftiget sig med digitaliseringens konsekvenser for mennesker, samarbejde og sociale relationer siden 80erne.