11. Narrativ Salon - Vol 2. om Dokumentation - Martin Nevers og Mette Larsen

"At skrive til frem for om folk er et værn imod forråelse." Sådan siger DISPUKs direktør Martin Nevers på denne narrative salon, vi afholdt og optog 13. marts i Aarhus. Den Narrative Salon var den anden, vi har afholdt, om emnet dokumentation og sprogets kraft - og lige som den første bestod den af en samtale mellem Martin og Mette Larsen. Hun har skrevet bogen ‘Blikke fra dem, du skriver om’, der giver indblik i, hvordan professionelle kan skrive om børn og unge, så de senere i livet kan genkende sig selv i de mange sagsakter. For som Mette pointerer i podcasten: “At søge aktindsigt handler i høj grad om at lede efter kærlighed i de skrevne ord.” Medvirkende: Martin Nevers og Mette Larsen Tilrettelægger: Olivia Nepper Winther

Om Podcasten

Vi tilbyder en bred vifte af narrative efteruddannelser, kurser og workshops, der både styrker din menneskelighed og din faglighed. DISPUK er stedet, man går hen, hvis man vil have inspiration, nye idéer og fordybe sig; hvis man føler sig klemt, har for travlt, føler sig stresset, har svært ved konflikter, er løbet sur i livet og det gnaver og bider.