9. Narrativ Salon - Telefonrådgivning - Eva Kragh, Nanna Boysen og Katinka Bonde Lind

Hvert år modtager hundredtusinder af mennesker rådgivning over telefon alene gennem de mange danske telefonrådgivninger. Hertil kommer al den rådgivning, som socialrådgivere, socialpædagoger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, psykologer og andre fagprofessionelle foretager hver dag over telefon som en del af deres arbejde. Ikke desto mindre gives den faglighed, der knytter sig til denne særlige rådgivningsform, sjældent særlig opmærksomhed, ligesom den også er mindre statusbelagt end ”face-to-face” rådgivning. ”Alle kan vel tale i telefon” kan være indstillingen. I denne narrativ salon taler Nanna Boysen, der er forfatter til 'Telefonrådgivning – en grundbog', med den erfarne telefonrådgiver Katinka Bonde Lind og Eva Kragh fra DISPUK om den telefonrådgivning, som mange praktiserer, men som der sjældent gives særlig opmærksomhed til.

Om Podcasten

Vi tilbyder en bred vifte af narrative efteruddannelser, kurser og workshops, der både styrker din menneskelighed og din faglighed. DISPUK er stedet, man går hen, hvis man vil have inspiration, nye idéer og fordybe sig; hvis man føler sig klemt, har for travlt, føler sig stresset, har svært ved konflikter, er løbet sur i livet og det gnaver og bider.