I min mors hus

Peder Frederik Jensen er vokset op i store præstegårde og på højskole med en intellektuel far og emotionel mor. Han havde sit hoved oppe i kosmos, mens hun levede i et kronisk smertehelvede, der invaliderede hende og satte et stort præg på familien. Også på Peder, der senere i sit liv blev forfatter. Vært: Kristian Ditlev Jensen. Medvært: Christoffer Emil Bruun. Gæst: Peder Frederik Jensen. Musik: Trentemøller.

Om Podcasten

Hvorfor findes det onde og dæmoniske udenfor og indeni os mennesker? Det spørgsmål undersøger præst og forfatter Kristian Ditlev Jensen i denne programserie sammen med sin medvært Christoffer Emil Bruun og en række gæster. Med afsæt i Kristian Ditlev Jensens personlige oplevelser med seksuelt misbrug, alkoholisme og psykisk sygdom, dykker værterne ned i nogle af livets mørke skyggesider.