Løsninger nej tak, udvikling kræver undersøgelse

LØSNINGER: Djøfere er super gode til at levere hurtige løsninger på komplekse problemstillinger. Men netop den evne skal mentor skrue ned for, forklarer Benny Berg, der har været mentor i 10 år. Hvis mentorsamtalen skal kunne noget, så kræver det, at mentor ikke kommer med hurtige løsninger; men at mentor og mentee sammen undersøger, hvilke muligheder mentee har. Og, som Benny forklarer, så er der særligt mulighed for at tænke over tingene mellem samtalerne. I denne episode er vi taget til Århus, hvor Benny Berg deler sine erfaringer som mentor. Han fortæller også, hvorfor det nogle gange er vigtigt at få et helikopterblik på ens egen karriere. Lyt med i femte episode, hvor vi stiller skarpt på mentorsamtalen, og hvor vi får nye vinkler på samtalen fra 17. etage i Bogtårnet på Det Kongelige Bibliotek i Århus. Velkommen til “Djøfcast - udvikling gennem mentorsamtaler”. Medvirkende: Benny Berg og Else Iversen. Journalist og tilrettelægger Nicolai Zwinge. Redaktion: Sine Borch Brogaard og Else Iversen, Djøf.  Musik: Royaltyfree music fra PremiumBeat. Podcasten er produceret af podPeople for Djøfs mentornetværk. Læs mere om Djøfs mentornetværk.

Om Podcasten

I denne podcast åbner Djøf op til mentorsamtalens intime rum. Vi undersøger, hvad skal til for at skabe et fortroligt rum mellem mentor og mentee. Lyt med, når mentorer deler erfaringer og fortæller, hvad de mener, mentorsamtalen kan bruges til. Der er i dag knap 800 mentorer i Djøfs mentornetværk. Vi besøger nogle af de mest erfarne mentorer og spørger dem, hvad der motiverer dem. I podcasten stiller Djøf skarpt på, hvad der skal til for at skabe en fortrolig relation mellem mentor og mentee? Podcasten er for dig, der er mentor, eller dig, der er nysgerrig på, hvad mentorsamtalen kan bruges til.