Afsnit 10 - Mikkel Klint Thorius

Sæson 2 'Drømmen Lever' Da komiker Mikkel Klint Thorius som ungdomsspiller står på banerne i Kastrup Boldklub og ser flyene flyve rundt over hovedet på ham, imens han spiller mod Lyngby, var det på ingen måde selvskrevet, at hans egen fodboldkarriere selv skulle lette og det endda hele vejen mod stjernerne. Men en mystisk svensk agent hjælper ham afsted, og det selvom det vil være en overdrivelse at sige at han aldrig ser sig tilbage, så når han alligevel både at spille belgisk pokalfodbold og tage til koncert med en Ballon D'or vinder. 

Om Podcasten

I Drømmeklubben spoler Victor Lander og Anders Morgenstierne tiden tilbage, og giver dagens gæst den fodboldkarriere de altid gik og drømte om. Vi fortsætter deres ungdomskarriere hvor de selv slap den, for at se om de med terningernes kraft kan begå sig i en benhård fodboldverden. Og hvem ved? Måske ende i deres drømmeklub.