Afsnit 21 - Andreas Bjelland

Sæson 3 'Drøm Stort' Drømmeklubben er rejst til Lyngby Boldklub for at skrive under med en ny forstærkning. Vi kender Andreas Bjelland som en bundsolid midterforsvarer, men i Drømmeklubben kan vi se folks sande potentiale bedre end nogen talentspejder i moderne fodbold. Derfor får Andreas Bjelland chancen som en kreativ offensiv midtbane, og før vi ved af det har hans karriere taget så meget fart, at han er den mest populære mand i Japan. Det bliver et eventyr i Asien som ikke kunne være gået meget vildere. Succes på banen. Succes uden for banen. Både for ham selv, og for Nicolas Anelka.

Om Podcasten

I Drømmeklubben spoler Victor Lander og Anders Morgenstierne tiden tilbage, og giver dagens gæst den fodboldkarriere de altid gik og drømte om. Vi fortsætter deres ungdomskarriere hvor de selv slap den, for at se om de med terningernes kraft kan begå sig i en benhård fodboldverden. Og hvem ved? Måske ende i deres drømmeklub.