”Pludselig smider alle tøjet, mens vi står i kø til rutsjebanen”

Debbie drømmer, at hun på en sommerhustur bliver presset til at stille sig i kø til en rutsjebane, som hun er rædselsslagen for. I drømmen føler hun sig uden for det selskab, som hun er i sommerhus med, ikke mindst fordi de pludselig smider deres tøj foran rutsjebanen. Hvad kan rutsjebaner og nøgenhed symbolisere i drømme? Og hvad kan det betyde, når vi i vores drømme bliver presset til noget, vi ikke bryder os om? Det undersøger drømmeekspert Michael Rohde og journalist Cecilie Sønderstrup, som i dagens udgave af ’Drømmespejlet’ også ser nærmere på, hvad drømme om at falde kan være et udtryk for. Ifølge et canadisk studie er det det tredje mest huskede drømmetema. Værter og tilrettelæggere: Michael Rohde og Cecilie Sønderstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Har du prøvet at vågne op fra en drøm og tænke, at den måske har en betydning? Det har langt de fleste drømme, og nu har du chancen for at finde ud af, hvad dine drømme handler om. Forsker i drømme og ubevidst intelligens, Michael Rohde, tolker lytternes drømme og er vært sammen med journalist Cecilie Sønderstrup. Få også indblik i den nyeste forskning, nyheder fra drømmenes verden og et kig i brevkassen, som alle kan skrive til.