17. november: Pigekoret: »Et mørkt kapitel i DR’s historie«

Intime berøringer, ufrivillige, langvarige tungekys, befamlinger og adfærd af endnu grovere karakter. Det er noget af det, som tidligere medlemmer af DR Pigekoret har været udsat for som teenagere igennem årtier, står der i den eksterne advokatundersøgelse, som DR offentliggjorde i onsdags. Lea Wind-Friis, der sammen med kollegaen Camilla Stockmann skrev de første historier om Pigekoret, fortæller om et vendepunkt.

Om Podcasten

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.