19. november: Hvad gik galt for Kristian Thulesen Dahl?

Skal man pege på én taber ved kommunalvalget i tirsdags, er det Kristian Thulesen-Dahl. Vælgerne svigtede hans parti, og nu træder han med al sandsynlighed tilbage fra posten som formand. Politikens politiske analytiker, Elisabet Svane, fortæller historien om Thulesen-Dahl. Manden, der gjorde Dansk Folkeparti til et rigtigt folkeparti, men tabte det hele på gulvet igen.

Om Podcasten

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.