E1. Ford T: I 1920'erne vækker det spruttende monstrum lige dele forfærdelse og fascination hos den måbende befolkning

Dyt I Danmarkshistorien - En podcast af Vores Tid - Nationalmuseets mediehus & 24syv

Kategorier:

Folk springer for liv og lemmer, da de første biler kommer til Danmark i 1920’erne. Det spruttende og stinkende monstrum på fire hjul vækker lige dele forfærdelse og fascination hos den måbende befolkning. Henry Ford håndplukker personligt Danmark til at samle og distribuere Ford T’er til Nord- og Østeuropa, og fabrikken ligger midt på Nørrebro i København. I denne episode kører Mette og Christian af sted i en Ford T for at tale om, hvordan de allerførste biler ændrede Danmark. Tilrettelæggelse, optagelse og klip: Ida Hasgaard Røntorp med hjælp fra Mads Karenkewitsch og Simon Akselsen. Lyddesign: Frederik Ludwigs med hjælp fra Anthon Broder Bach Fokdal. Medvirkende: Mette Boritz, Christian Grau og Thorkild Thyrring Podcasten er produceret af BEAM Audio Agency for Nationalmuseets mediehus, Vores Tid og 24syv. Bil udlånt af La Glace med chauffør Søren Eckhardt. Arkivklip fra Rådet for Sikker Trafik.