Emilia Teisner om at gå fra en magisk hjemmefødsel til at miste fodfæstet

Efterfødselssamtalen - En podcast af To The Moon Honey - Mandage

Kategorier:

Studerende Emilia Teisner har siden hun var lille været fascineret af fødsler, og da hun bliver gravid med sit første barn, går hun tidligt i gang med at planlægge og forberede sig på den hjemmefødsel, hun har drømt om. Graviditeten forløber ukompliceret, og 12 dage over termin kommer Carl til verden ved en magisk fødsel hjemme i parrets lejlighed med en jordemoder og Emilias mor som fødselshjælp. Men da den første eufori har lagt sig, bliver Emilia væltet bagover af en identitetskrise, hvor hun kæmper med at finde fodfæste i sin nye rolle som mor, indtil hun endelig giver slip, beder om hjælp og via moderskabet langsomt får bygget sig selv op på ny. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.