#1 Ordbogen skal reddes og ny nationalfisk er ren spin
Eftermiddag - En podcast af RADIO IIII

Den Danske Ordbog er lukningstruet, efter den ikke er kommet på næste års finanslov. Men det vil være "fuldstændig vanvittigt, åndssvagt, tudetosset og dumt", hvis ikke politikerne finder penge til at redde ordbogen. Det mener vært på DR-programmet 'Klog på sprog', Adrian Hughes. På foranledning af fødevareminister Jacob Jensens (V) er rødspætten i dag blevet kåret som Danmarks nationalfisk. Men det giver fiskehandler Dan Holmstad-Petersen ikke meget for. Rødspætten er nemlig et elendigt valg, og hele kåringen er rent politisk spin, mener han. Medvirkende: Julie Gede Petersen, freelancejournalist i Storbritannien. Katrine Daugaard, socialordfører for Liberal Alliance. Adrian Hughes, journalist og radiovært på DR. Dan Holmstad-Petersen, fiskehandler i Brøndby Fisk og Skaldyr. Værter: Sylvester Guldberg Røn og Laura Lin. See omnystudio.com/listener for privacy information.