Langt væk, men ikke alene 2/10: 15 meter

Karen, Paris 15 meter: Så tæt var Karen Bangsgaard Mathiasen på den lastbil, der i 2016 pløjede sig igennem menneskemængden på Bastilledagen i Nice. Turen til Nice markerede afslutningen på et år som au pair i den franske hovedstad, Paris. For den kun 20-årige Karen blev året i Paris farvet af både stor sorg – for Karen nåede at opleve hele to terrorangreb i sin tid som au pair – men også af stor omsorg. Noget, som hun især mødte i Den Danske Kirke, Frederikskirken. I podcast-serien ”Langt væk, men ikke alene” tager du med ti mennesker ti forskellige steder hen i verden og hører deres skæbneberetninger. Beretningerne er lige så forskellige som menneskene, der fortæller dem – men har alle én ting til fælles – et tilknytningsforhold til en dansk kirke et sted i verden. Serien udgives i anledning af 100-året for etablering af Dansk Kirke i Udlandet, i dag Danske Sømands- og Udlandskirker, i samarbejde med forlaget Eksistensen. Medvirkende: Karen Bangsgaard Mathiasen Tilrettelæggelse af Anne Meldgaard, DSUK / Musik af komponist Rasmus Zwicki / Interview, klip og mix af produktionsassistent Steffen Ryhl Steudel og journalist Marie Enevoldsen.

Om Podcasten

”En del bøger kan man smage på, andre sluge. Nogle kan man tygge og fordøje,” sagde Francis Bacon. Hvad end du er typen, der sluger en bog eller typen, der smager forsigtigt på den, er Eksistensen Podcast noget for dig. Vi beskæftiger os med eksistens, filosofi, religion og teologi. Vi stiller spørgsmål til livet, til døden og til alt det, der ligger midt imellem. Eksistensen Podcast åbner Eksistensens bøger op på vid gab, så du kan forstå, reflektere og blive inspireret – Lyt med!