#6 Del og Like- Usynlige kvinder- med livet på spil
Elektronista - En podcast af Elektronista Media
Kategorier:
Vidste du at kvinder har 42% større risiko end mænd for at komme alvorligt til skade i et biluheld? At talegenkendelsessoftware ofte ikke kan genkende kvindestemmer? Og at kvinder er mere tilbøjelige til at dø af et hjertetilfælde end mænd, fordi deres symptomer ikke ligner mænds? Vores verden flyder over med information og data. Det paradoksale er, at der på ét ret vigtigt punkt mangler rigtig meget data - nemlig data om kvinder. Væsentlig information om kvinder er gennem hele verdenshistorien notorisk blevet overset, ignoreret og udelukket i både forskning, design, byplanlægning, film, litteratur, økonomi og arbejdsliv. Hvilken betydning har det, at der mangler masser af data om halvdelen af jordens befolkning og hvordan undgår man de blinde vinkler?I panelet: Journalist og forfatter Rikke Viemose og professor i kommunikation og digitale forandringer på CBS Mikkel Flyverbom. Ph.d. og underviser på DTU Roberta Sinatra er denne uges ekspert. Vært er Christiane Vejlø. Programmet er produceret af Ninette Birck og Elektronista Media for ADD-projektet.