94: Historier hugget i sten

Robert Moreno mistede sit job som spansk landstræner, men blev til gengæld ansat i Monaco - og det må være en ret behagelig stilling at have; træner i en økonomisk stærk klub i et lækkert klima. Vi diskuterer, hvor vi gerne ville tilbringe vores fodboldtilværelse, for har vi virkelig lyst til at være en spiller, der har lyst til at spille i Bayern München? Og så snakker vi statuer, for der er en statue af Henning Jensen på vej i Nørresundby, og der er blevet rejst en af Harald Nielsen i Frederikshavn, mens Lars Høgh i Odense har fået en mur. Er der en bølge af monumenter på vej i dansk fodbold? Hvorfor kommer den først nu? Og hvilke statuer burde stå rundt omkring i Superliga-klubberne? Vi debatterer. Som sædvanligt tager vi en masse omveje og vender for eksempel, hvorfor tilskuerlyden er anderledes i Sydeuropa end hos os i nord, og vi opdager, hvad en brilleslange hedder på svensk. Og så spinner vi Palle "Banks"-rouletten og ender højt i årene. En Halvleg med Redaktionen holder ferie i næste uge, men vender tilbage om to. Tipsbladet udkommer som vanligt - du får Tipsbladet ved at købe Ekstra Bladet hver fredag.

Om Podcasten

Podcast by En halvleg med redaktionen