En rødvinsplettet barndom 3:4 - Pleaser

Katrine blev sygemeldt fra sit drømmejob som gymnasielærer, med stress. Hun er ikke i tvivl om at det skyldes opvæksten, for det at vokse op i et hjem med et misbrug af alkohol er stressende. Katrine kalder sig selv en pleaser, der tager alt for mange opgaver på sig og sørger for at alting glider. Medvirkende: Katrine Quorning, Mads Lykke, psykoterapeut Judy larsen og psykolog Helle Lindgaard. Tilrettelæggelse: Mette Willumsen. I redaktionen: Cathrine Villaume og Rikke Stokholm.

Om Podcasten

Børn, hvis forældre drikker for meget, slås ofte som voksne, med at få deres eget liv til at fungere. Barndommens oplevelser sætter varige mærker og mange af dem kæmper med lavt selvværd, ensomhed, stress og depression. Hvorfor og hvordan de nu voksne børn kommer videre, er udgangspunktet for podcastserien med Katrine, der som 32-årig ikke længere vil holde på familiens hemmelighed. Tilrettelægger og fortæller: Mette Willumsen. Medvirkende: Katrine Quorning. I redaktionen: Cathrine Villaume og Rikke Stokholm.