En ærlig, åben og nysgerrig snak over midten med Berider Mette Svare Ehlers, Ejer af Meldgaard Equestrian Iben Meldgaard og Berider Daniel Bachmann Andersen

En snak om hestetræning - En podcast af Sarah Gerding

Kategorier:

Denne gang med et lidt anderledes setup — og ja, det er lidt mere rodet end normalt 😉 Men det var helt bevidst. Til dialogmødet om hestevelfærd med DRF i marts blev jeg inspireret. Inspireret til at fortsætte samtalen. Så jeg inviterede tre mennesker, jeg enten ikke kendte eller kun kendte perifert, til en snak. Det eneste vi havde til fælles, var at vi havde været med til samme møde. Jeg ville gerne have forskellige perspektiver. Ikke bare sidde i et rum hvor alle var enige. Derfor blev det til en samtale med: 🟣 Berider Mette Svare Ehlers, som har været en aktiv del af DRF og berideruddannelsens nye retning 🟣 Iben Meldgaard fra Meldgaard Equestrian 🟣 Og landsholdsrytter og berider Daniel Bachmann Andersen Vi kom faktisk ikke så meget omkring selve mødet som jeg havde tænkt — men til gengæld fik vi en dyb og nysgerrig snak om hestetræning, velfærd og vores oplevelser og ståsteder. Vi er enige. Vi er uenige. Vi er nysgerrige. Det vigtigste, jeg tager med, er hvor vigtigt det er, at vi tør tale om de ting, der ikke er sort/hvidt. Det, der ikke er mishandling — men som måske heller ikke er okay. Hvad kan vi gøre nu og her for den enkelte hest? Og hvad kan vi gøre fremadrettet for at løfte velfærden for hele hestepopulationen? Og husk: "Sådan har vi altid gjort" er ikke et argument for at lade være med at ændre noget. 🎙️ Lyt med der hvor du hører podcast — og del gerne hvad DU tager med fra samtalen. Var der noget du var enig i? Uenig i? Noget der provokerede dig? Overraskede dig? Noget du vil høre mere om? Tak til Iben, Mette og Daniel for at sige ja – og til Caroline og Frederik fra DR Sporten for at lytte med fra sidelinjen 🙏