Dina Hashem og Sara Brandt: Jurist og politisk rådgiver/ politisk chefrådgiver

En snak om Palæstina - En podcast af Omar Shargawi

I den 21. episode af En snak om Palæstina taler vi om sagsanlægget imod den danske stat, i forhold til Danmarks våbensalg til Israel, som med stor sandsynlighed er ulovligt. I den forbindelse har vi besøg af to repræsentanter fra henholdsvis Amnesty International og Mellemfolkeligt Samvirke, der begge er blandt initiativtagere til retssagen – Dina Hashem, jurist og politisk rådgiver hos Amnesty, samt Sara Brandt, politisk chefrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke. Vi går i dybden med den forudgående retssag og diskuterer desuden, om man kan retsforfølge individer/politikere, der åbent støtter volden og krigsforbrydelserne mod det palæstinensiske folk, særligt hvis Israel dømmes for folkedrab i Haag.