Anette Jacobsen - når storrumskontoret bliver et handicap. Om fysiske rammer, struktur-hacks, LinkedIn, motivation, AuDHD og et arbejdsliv uden pytknap (#52)
Endelig Mandag - inspiration til bevidste arbejdsliv - En podcast af Line Reeh

Kategorier:
I denne episode af Endelig mandag kan du møde Anette Jacobsen, neuroinklusions ekspert, cand.mag. i Amerikanske Studier og engelsk, tidligere souschef, GDPR-oprydder og struktur-nørd med et særligt forhold til papkort og et stort talent for at skabe struktur, hvor der er kaos. Anette er sendiagnosticeret med ADHD og autisme – en kombination, hun selv kalder sit neurodivergente guldkort. Det betyder blandt andet, at hendes videns-hamster enten er tændt og på - eller også er helt slukket. Og at hun ikke har en pytknap, som hun siger. Så hvordan skaber man et bæredygtigt arbejdsliv, når man er neurodivergent i et arbejdsmarked, der ofte er designet til nogle helt andre? Anette arbejder blandt andet ud fra en "potteplanteliste" - det er en liste over, hvad der skal til af konkrete rammer, af lys, næring og vand, for at hun kan præstere og trives, når hun er på arbejde. Og storrumskontorer er et kæmpe no go. For det er ikke bare til lidt gene, når der er andre omkring hende. Det gør det reelt umuligt at gøre den forskel, som hendes kæmpe struktur-gen ellers kan bidrage med. Det er Anette langt fra alene i at slås med, viser en undersøgelse fra Hans Knudsens Instituttet af neurodivergente på arbejdsmarkedet, som vi også taler om undervejs. Og så kan du høre om, hvordan Anette har brugt LinkedIn som en aktiv platform til både at dele viden, skabe netværk og finde arbejde – helt uden de klassiske ansøgninger. Ludmila N. Praslowa: The Canary Code. A Guide to Neurodiversity, Belonging and Intersectional Belonging at Work. Berret-Koehler Publishers, 2024. Marie Kingston og Aske Koppel Stræde: Weird Works. Ledelse og selvledelse af neurodivergente. Dansk Psykologisk Forlag, 2025. Hans Knudsen Instituttets undersøgelse (Ritzau): https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14171124/neurodivergens-pa-job-forste-danske-undersogelse-afslorer-udfordringer-og-behov-for-inklusion?publisherId=13562394&lang=da Anette Jacobsen er gæst i "Women and ADHD": https://podcasts.apple.com/dk/podcast/women-adhd/id1543615866?i=1000648717758 ENDELIG Mandag #31: Psykolog Elisabeth Christensen - om arbejdsliv, autisme - og hvorvidt Line er på spektret: https://endeligmandag.libsyn.com/2023/01