Dan Ravn: "Det du gør, bliver du selv" - om livsdesign, glæde og modet til at starte forfra. En personlig fortælling.

Endelig Mandag - inspiration til bevidste arbejdsliv - En podcast af Line Reeh

Kategorier:

"Det ligger ikke naturligt til os at skulle planlægge vores dag for vi vil helst have frie rammer."  Kender du det?  Så er "livsdesigner" Dan Ravn klar til at give dig #stoftileftertanke og et nyt perspektiv. Vejen går gennem at se på de handlinger, som vi udfylder vores 4000 uger her på jorden med. Og vi kan jo starte med at se på den uge, som vi er midt i lige nu. Din hverdag er et resultat, af det du gør!, er Dans pointe. Hver eneste aktivitet vi deltager i, både professionelt og privat, kommer til udtryk i en følelse, som vi enten bevidst eller ubevidst registrerer og lagrer vores din krop. Isoleret set virker aktiviteterne måske små og ubetydelige, men tilsammen skaber de, det liv vi lever, og det liv vi får. Dan har selv erkendt det på den noget hårde måde. Han har en fortid som art director i reklamebranchen. Men en dag på vej hjem fra arbejde skete der noget, som kom til at ændre hans livs- og karrierebane for altid.  I samtalen deler Dan sin tankevækkende historie og vi udforsker både hvad der sker, når ambitioner og realiteter kolliderer og hvordan små ændringer kan gøre en kæmpe forskel i vores hverdag.  Lyt med, hvis du tør. Jeg lover masser af #stoftileftertanke - og måske et kærligt skub til at tage (lidt mere bevidst) kontrol over din egen tid og hverdag. Også når du er på arbjede. LIVSDESIGN HOW TO I næste episode, episode 51 af ENDELIG Mandag, dykker Dan og jeg dybere ned i Livsdesign-tiltangen. Dan har også lavet en test til ENDELIG Mandags lyttere, så du kan teste, hvilke livsdomæner, du kunne have lyst til at se nærmere på og måske eksperimentere med andre/nye/tilpassede aktiviteter inden for. Læs mere om Dan Ravn: https://livsvaerk.dk Bøger nævnt i episoden Oliver Burkeman: Fire tusinde uger. Time-management for almindelige dødelige. Don Max 2021. Kh  Line