Bagdøren til børneværelset

Jeg er fra Skandinavien, jeg er professionel musikproducer og sangskriver, og så er jeg pædofil. Den besked sender en 58-årig dansk mand til en amerikansk kvinde i januar i år. De befinder sig på et chatforum på den allermørkeste side af internettet, hvor personer seksualiserer og misbruger børn digitalt. I juli tager den danske mand til Californien for at møde den kvinde, han har aftalt at indgå i et pædofili- og incestfyldt forhold med. Men heldigvis går intet, som han har planlagt. Det her er historien om, at digitale tjenester ikke er designet med børn og unge for øje. Internettet giver folk med onde intentioner, der ønsker at seksualisere og misbruge børn, en direkte bagdør ind til børneværelset. Vært, tilrettelægger og lyddesign: Adina Ren. Christian Skettrup: Digital efterforsker, Njord Law Firm. Research: Gustav Hagild. Redaktør: Thomas Vinther Larsen.

Om Podcasten

Du er hele tiden koblet til, men ved du egentlig, hvad der foregår online? Altså sådan rigtigt? De fleste ser kun toppen af isbjerget, men nedenunder finder du alt det mærkelige, det hemmelige og det forbudte. Den her podcast er en perlerække af vilde historier fra internettet om, hvad der i virkeligheden sker på internettet, og hvordan det påvirker dit liv og vores samfund. Vært, tilrettelægger og lyddesign: Adina Ren. Christian Skettrup: Digital efterforsker, Njord Law Firm. Redaktør: Thomas Vinther Larsen.