Fra ensom til incel 1:4

Incels er mænd, der virkelig hader kvinder. Det er et fænomen, der er født og har vokset sig stort på internettet, men som i den grad også har sat sine tydelige spor i den fysiske verden. Masseskyderier og angreb på menneskemængder er nogle af de fatale konsekvenser, vi kender ved incels. Men incels er også unge, sårbare mænd i livskrise, der råber om hjælp og ikke bliver hørt. Vi fortæller hele historien om incels med Christian Mogensen, ekspert i incels og mangeårig specialkonsulent hos Center for Digital Pædagogik. Hør blandt andet om, hvordan en canadisk kvinde opfinder begrebet som en måde at dele sin oplevelse som single med andre. Eller historien om det første angreb, der er direkte forbundet til incel-miljøet. Adina Ren: Vært, tilrettelægger og lyddesign. Christian Ulloriaq Jeppesen: Redaktion. Thomas Vinther Larsen: Redaktør.

Om Podcasten

Du er hele tiden koblet til, men ved du egentlig, hvad der foregår online? Altså sådan rigtigt? De fleste ser kun toppen af isbjerget, men nedenunder finder du alt det mærkelige, det hemmelige og det forbudte. Den her podcast er en perlerække af vilde historier fra internettet om, hvad der i virkeligheden sker på internettet, og hvordan det påvirker dit liv og vores samfund. Vært, tilrettelægger og lyddesign: Adina Ren. Christian Skettrup: Digital efterforsker, Njord Law Firm. Redaktør: Thomas Vinther Larsen.