Fra ensom til incel 4:4

I kantinen på Aarhus Universitet skyder og dræber Flemming Nielsen i 1994 to kvinder med et oversavet jagtgevær. Han har efterladt sig et afskedsbrev: "Når dette læses, så har jeg forhåbentlig myrdet et par værdiløse søer, som skal betale for de ar, jeg render rundt med". Vi dykker ned i forbindelsen mellem Danmarks første og eneste skoleskyderi og den internationale incel-bevægelse. Vi zoomer også ind på den gruppe af unge mænd, der identificerer sig som incels i Danmark med Christian Mogensen, mangeårig specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik i Aarhus, i studiet. Hvem er de danske incels? Og er de farlige for vores samfund? Vært, tilrettelægger og lyddesign: Adina Ren. Redaktion: Christian Ulloriaq Jeppesen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen.

Om Podcasten

Du er hele tiden koblet til, men ved du egentlig, hvad der foregår online? Altså sådan rigtigt? De fleste ser kun toppen af isbjerget, men nedenunder finder du alt det mærkelige, det hemmelige og det forbudte. Den her podcast er en perlerække af vilde historier fra internettet om, hvad der i virkeligheden sker på internettet, og hvordan det påvirker dit liv og vores samfund. Vært, tilrettelægger og lyddesign: Adina Ren. Christian Skettrup: Digital efterforsker, Njord Law Firm. Redaktør: Thomas Vinther Larsen.