Techs dybe klimaspor

En anonym mail lander i indbakken hos en medarbejder i Udenrigsministeriet tilbage i 2014. Det bliver startskuddet til, at Facebook efter en lang og tophemmelig proces placerer et gigantisk datacenter i Odense. Siden da er techgiganternes datacentre blomstret op rundt omkring i Danmark. De fylder i dag over 2000 fodboldbaner. Mens industrien jubler, bruger datacentrene ufatteligt store mængder energi. Tech har garanteret, at deres strøm er 100 % grøn i Danmark. Men er den nu også det? Adina Ren: Vært, tilrettelægger og lyddesign. Christian Skettrup: Digital efterforsker, Njord Law Firm. Thomas Vinther Larsen: Redaktør.

Om Podcasten

Du er hele tiden koblet til, men ved du egentlig, hvad der foregår online? Altså sådan rigtigt? De fleste ser kun toppen af isbjerget, men nedenunder finder du alt det mærkelige, det hemmelige og det forbudte. Den her podcast er en perlerække af vilde historier fra internettet om, hvad der i virkeligheden sker på internettet, og hvordan det påvirker dit liv og vores samfund. Vært, tilrettelægger og lyddesign: Adina Ren. Christian Skettrup: Digital efterforsker, Njord Law Firm. Redaktør: Thomas Vinther Larsen.