Særafsnit: MLTR-sagen

Entertainmentretten - En podcast af Gorrissen Federspiel

Kategorier:

Er specialitetsgrundsætningen oplagt eller nonsens? Hvad er beskyttelseshensynet bag ophavsretslovens overdragelsesregler? Og hvordan afbalanceres kunstneres rettigheder i kommercielle aftaler? I denne særepisode af Entertainmentretten består panelet af tre velkendte stemmer. Lyt med når Jakob Plesner Mathiasen, Morten Rosenmeier og Hanne Kirk gennemgår den nyligt afsagte højesteretsdom i Michael Learns to Rock-sagen. De tre IP-eksperter diskuterer specialitetsgrundsætningens betydning i dansk ret, grundsætningens betydning i forhold til almindelige formueretlige fortolkningsgrundsætninger og retstillingen efter højesterets domsafsigelse. Tidskoder: 01:18: Hvad drejede sagen sig om? 05:17: Ordlyden af overdragelsesaftalen i sagen. 08:20: Specialitetsgrundsætningen. 12:25: Hensynene bag specialitetsgrundsætningen. 14:50: Overdragelse af rettigheder versus almindelige formueretlige fortolkningsgrundsætninger. 15:21: Domstolenes brug af specialitetsgrundsætningen. 17:36: Andre sager fra musikbranchen, f.eks. Dodo and the Dodos-sagen og Steeplechase-sagen. 21:59: Hvor efterlader dommen specialitetsgrundsætningen? Krediteringsliste Dodo & The Dodos – ”Pigen Med Det Røde Hår" – Pink River Music Mariah Carey – “All I Want for Christmas Is You” – Columbia Records Niels Henning Ørsted Pedersen – ”Giant Steps" – SteepleChase Records Wham – “Last Christmas” – Columbia Records/Epic Records Diverse rettighedsfri Logic X Loops & underlægning