3:4 - Skuddet

Da familien mødes til bodelingen, har Peter skiftet alle låsene, vil ikke lukke dem ind og er meget ubehagelig. Pludselig kommer han ud med et oversavet jagtgevær over skulderen og truer både Søren og Christian. Niels får det opkald han har frygtet allermest. Tilrettelæggelse: Mads Petter Kühnel. Mix og lyddesign: Tobias Ingemann. Indtaling: Anne Pilegaard Petersen. Redaktører: Rune Sparre Geertsen og Steffen Raastrup. Produceret for DR af Gyldendal og MonoMono.

Om Podcasten

I foråret 2021 bliver Elin skudt med et oversavet jagtgevær for øjnene af sine sønner udenfor deres barndomshjem. I denne serie fortæller Søren og Christian deres historie om en far, der ødelagde familien indefra og som de stadig frygter, selvom han er fængslet for mordet på deres elskede mor. Der bliver i gennemsnit begået et partnerdrab om måneden i Danmark. Produceret for DR af Gyldendal og MonoMono.