#28 Lene J fra Frederiksberg

Man kan virkelig mærke på Lene J fra Frederiksberg at her er et menneske som i dag har fødderne plantet solidt i virkeligheden. Den daglige selvransagelse er også en vigtig nøgle i hendes ædruelighed. Lene er 49-år og har været ædru siden 2005. Hendes hjemmegruppe i AA er torsdag aften i Ryesgade 107.Det blev en virkelig god og grundig snak om det at blive ædru, få ryddet op i sit liv og skabt et godt liv i ædruelighed. Jeg var virkelig imponeret over den helt naturlige tilgang Lene har til ædruelighed og åndelighed – det er simpelthen hendes livsmåde i dag.

Om Podcasten

Et Trin Dybere er en dansk podcast med der omhandler vejen til det gode liv efter år med misbrug af alkohol eller andre euforiserende stoffer. I podcasten hører du interview med mennesker som alle identificerer sig som alkoholikere, men har kommet sig af deres misbrug og har været ædru i mere end 10 år. Deres veje mod helbredelse har været ligeså forskellig som de er, men for alle har den haft 12 trin praktiseret i et fællesskab som AA. Podcasten forsøger også at komme trinnet dybere og finde frem til hvordan de har skabt det gode liv.