13: Nytårstale fra Barnet Eigil

Det nye år står for døren - og du kan ligeså godt varme op til det sammen med os! Vi har selvfølgelig (som alle andre seriøse medier) en ekspert med til at fortælle lidt om året der gik, og hvad vi kan forvente os af året der kommer - det er naturligvis Barnet Eigil. Vi har endda overtalt ham til at holde en nytårstale for et par Mads Christensen julesokker! Så har vi også bedt jer om at sende os jeres vildt kedelige nytårsforsæt, og vi skal godt nok love for, at I har leveret. Det og meget mere i årets sidste udgave af Fantino & Bonde! Og så en lille reminder; Husk at se X-factor med Maria på TV2, når I vågner helt bagstive d. 1. januar!P.S. Vi ved godt, at vi også gør det i podcasten - men vi ville også lige gøre det her, for det er jo nu man kigger tilbage på året der er gået; TUSIND TAK FORDI I LYTTER MED! Det har været et sindssygt år for os, og vi er så uendeligt taknemmelige for, at I støtter op om vores lille podcast. Vi hverken kunne eller ville gøre det uden jer. Kæmpe møsser - og så lyttes vi ved i 2024!

Om Podcasten

Du kender os måske som Christian Bonde & Maria Fantino fra… radio eller tv. Du sidder og læser programteksten til vores podcast lige nu, som udkommer hver fredag - så hvorfor ikke bare gå i gang med at lytte? Vi lover, at det er både hyggeligt og sjovt!Hvis du stadig ikke er overbevist, så skal du vide at det er en podcast med to gode venner, som vender løst og fast - og det lyder måske ikke sådan vildt unikt i det danske podcastlandskab, men her er de to gode venner en mand OG EN KVINDE, og så kan du allerede godt se, at det begynder at blive noget nyt og spændende! Derudover indeholder Fantino & Bonde både børn, nyheder, hørespil, kulturstof, hverdagsobservationer og naturligvis en masse godt og relaterbart indhold om vores nye eventyr som private erhvervsdrivende - for vi er en kommerciel podcast i vækst som får det til at kilde i Jesper Buchserne. Hvis du kan lide hvad du hører, så kast for guds skyld nogle stjerner efter os på din foretrukne podcastplatform - og du skal altså heller ikke skamme dig over at gå ind og abonnere på/følge podcasten.Du kan altid kontakte os på [email protected] om alt mellem himmel og jord eller følge os på Instagram: https://www.instagram.com/fantinoogbondeVærter: Christian Bonde og Maria FantinoFantino & Bonde udgives i samarbejde med Bauer Media og indeholder reklamer.