18: Nye madder-mindfulness og sandwich-minder

Der er en lytter, som skal have nye madder, og derfor har brug for noget meditativt at vågne op til - og det vil vi selvfølgelig gerne hjælpe med. I medierne er der desuden meget fokus på børnearbejde, og som moderne virksomhed er det selvfølgelig noget vi skal have fokus på - og det svært, for de er meget svære at forhandle med. Så har Maria taget en lille (lyd)bid med hjem fra paradis til os, og vi kigger på hvad der er sket i Danmark imens hun har boltret sig i søvløver; Nordic Waste, Katherine Diez og HÅNDBOLD.Så har vi også set på TikTok, at mange mennesker bliver hjemsøgt af mindet om en perfekt sandwich de engang fik og aldrig har kunne genskabe siden - og det bliver en overraskende rørende omgang, for det viser sig at vi også er hjemsøgt af vidunderlige sandwich-minder.Hvis du vil dele mindet om den bedste sandwich du nogensinde har fået, så send os en lydbesked hvor du beskriver hvor, hvornår og hvad det var for en sandwich så malerisk som overhovedet muligt og send den til [email protected] - og så skal vi nok få lagt noget smuk musik under, så vi kan få delt nogle vidunderlige sandwich-minder. Ja, så er der fandme lytterinddragelse!!!Afsnittet indholder også en spændende snak om at give den gas i brugsen, fordi det er man jo opdraget til og meget andet godt. Lyt, før din nabo!Fantino & Bonde udgives af Bauer Media og indeholder reklamer.Værter: Christian Bonde og Maria Fantino

Om Podcasten

Du kender os måske som Christian Bonde & Maria Fantino fra… radio eller tv. Du sidder og læser programteksten til vores podcast lige nu, som udkommer hver fredag - så hvorfor ikke bare gå i gang med at lytte? Vi lover, at det er både hyggeligt og sjovt!Hvis du stadig ikke er overbevist, så skal du vide at det er en podcast med to gode venner, som vender løst og fast - og det lyder måske ikke sådan vildt unikt i det danske podcastlandskab, men her er de to gode venner en mand OG EN KVINDE, og så kan du allerede godt se, at det begynder at blive noget nyt og spændende! Derudover indeholder Fantino & Bonde både børn, nyheder, hørespil, kulturstof, hverdagsobservationer og naturligvis en masse godt og relaterbart indhold om vores nye eventyr som private erhvervsdrivende - for vi er en kommerciel podcast i vækst som får det til at kilde i Jesper Buchserne. Hvis du kan lide hvad du hører, så kast for guds skyld nogle stjerner efter os på din foretrukne podcastplatform - og du skal altså heller ikke skamme dig over at gå ind og abonnere på/følge podcasten.Du kan altid kontakte os på [email protected] om alt mellem himmel og jord eller følge os på Instagram: https://www.instagram.com/fantinoogbondeVærter: Christian Bonde og Maria FantinoFantino & Bonde udgives i samarbejde med Bauer Media og indeholder reklamer.