25: Fødselsdagssang for Lily Collins og børnesikkerhed på nettet

Lily Collins havde fødselsdag i mandags og hun skal have lidt tilbage af alt den kærlighed, hun giver til Danmark! Derfor synger vi en traditionel dansk fødselsdagssang for hende på engelsk. Den hedder "The one with the instruments (Lily Collins has a birthday)". Så skal vi også tale om hvordan man som forældre taler med sit barn om at færdes på nettet, men vi er desværre ikke forældre eller har et barn. Heldigvis har influencer Annemette Voss lavet en guide til hvordan man har en vildt naturlig samtale med sit barn, så det prøver vi med Barnet Eigil og det... kunne være gået bedre.Der er også en Politiken-journalist, som muligvis er smaskforelsket i en hest. Maria er i tvivl om, hvor mange sodavand man må tage med hjem fra sit arbejde, iIfår en lille Dune Del 2 anmeldelse, og så kigger vi selvfølgelig også på nogle af jeres bud på hvad der er sket med Prinsesse Kate - og meget mere. En lille note: Afsnittet er optaget om mandagen - inden det britiske kongehus kom med deres officielle melding om Prinsesse Kate fredag. Det er en ekstremt ærgerlig situation, som vi selvfølgelig kommer til at berøre i næste udgave af Fantino & Bonde. Husk, at du altid kan kontakte os på [email protected]. Du kan også følge os på Instagram her: https://www.instagram.com/fantinoogbondeFantino & Bonde udgives af Bauer Media og indeholder reklamer.Værter: Christian Bonde og Maria FantinoDu er velkommen til at anmelde podcasten på din platform (hvis du synes den er god ellers behøver du ikke).

Om Podcasten

Du kender os måske som Christian Bonde & Maria Fantino fra… radio eller tv. Du sidder og læser programteksten til vores podcast lige nu, som udkommer hver fredag - så hvorfor ikke bare gå i gang med at lytte? Vi lover, at det er både hyggeligt og sjovt!Hvis du stadig ikke er overbevist, så skal du vide at det er en podcast med to gode venner, som vender løst og fast - og det lyder måske ikke sådan vildt unikt i det danske podcastlandskab, men her er de to gode venner en mand OG EN KVINDE, og så kan du allerede godt se, at det begynder at blive noget nyt og spændende! Derudover indeholder Fantino & Bonde både børn, nyheder, hørespil, kulturstof, hverdagsobservationer og naturligvis en masse godt og relaterbart indhold om vores nye eventyr som private erhvervsdrivende - for vi er en kommerciel podcast i vækst som får det til at kilde i Jesper Buchserne. Hvis du kan lide hvad du hører, så kast for guds skyld nogle stjerner efter os på din foretrukne podcastplatform - og du skal altså heller ikke skamme dig over at gå ind og abonnere på/følge podcasten.Du kan altid kontakte os på [email protected] om alt mellem himmel og jord eller følge os på Instagram: https://www.instagram.com/fantinoogbondeVærter: Christian Bonde og Maria FantinoFantino & Bonde udgives i samarbejde med Bauer Media og indeholder reklamer.