Europæisk januar-kalender #26

I F.C. Københavns januarkalender-podcast kan du hver dag fra den 25. til 31. januar høre om de europæiske kampe, som klubben har spillet den pågældende dag i en af årets måneder. I denne episode kan du høre om de i alt seks europæiske kampe, som klubben har spillet den 26. i en af årets måneder. En af kampene får et særligt fokus, mens der er kortere genhør med de øvrige. I dagens udvalgte kamp skal vi til Cypern og det meget ærgerlige 1-3-nederlag til APOEL i 2009, som kostede løverne en plads i Champions League-gruppespillet, efter de havde vundet 1-0 i det første opgør i Parken.

Om Podcasten

F.C. København udgiver en blanding af faste programmer og portrætter, reportager mv fra FCK-universet. Hver uge under sæsonen kan du op til weekendens kamp høre Hovedkvarteret, hvor Martin Kampmann har aktuelle gæster i studiet. Vi udgiver også jævnligt Historietimen, hvor Torkil Fosdal og Jesper Larsen har besøg af tidligere FCK-personligheder, som deler ud af minder og anekdoter fra forskellige perioder af klubbens historie - og hver gæst stiller også sit FCK Dream Team. Abonnér på kanalen for automatisk at blive informeret, hver gang der er nyt!