Get to know: Christian Sørensen - den svære vej til F.C. København

I første episode af denne "Get to know" fortæller Christian Sørensen om sin svære vej til F.C. København. Venstrebacken sætter ord på, hvordan han som knægt drømte om at komme til at leve af at spille fodbold, men hvordan den drøm stille og roligt begyndte at smuldre for ham i en alder 23 år. Her måtte han flytte hjem til sin mor igen, og han blev samtidig ramt af en depression.  Han fortæller også, hvordan hans karriere siden har udfoldet sig og om mødet med F.C. København. Podcasten præsenteres i et betalt samarbejde med Zalando.

Om Podcasten

F.C. København udgiver en blanding af faste programmer og portrætter, reportager mv fra FCK-universet. Hver uge under sæsonen kan du op til weekendens kamp høre Hovedkvarteret, hvor Martin Kampmann har aktuelle gæster i studiet. Vi udgiver også jævnligt Historietimen, hvor Torkil Fosdal og Jesper Larsen har besøg af tidligere FCK-personligheder, som deler ud af minder og anekdoter fra forskellige perioder af klubbens historie - og hver gæst stiller også sit FCK Dream Team. Abonnér på kanalen for automatisk at blive informeret, hver gang der er nyt!