Podkort fra Portugal #2 2023

Her kan du høre det andet "digitale postkort" fra træningslejren i Portugal. Søndag morgen troede spillerne, de skulle ud og løbe en tur ved stranden, men fysisk træner Andrew Clark havde andre planer. Senere på dagen fortalte sports scientist Mikkel Hviid om hans opgaver på trænings- og kampdage, og Elias Jelert satte ord på forskellige og ligheder mellem at spille højre og venstre back - og fortalte, hvad han får tiden til at gå med ud over kampe, træning, måltider, søvn og behandling. Vi lytter også lidt til en drabelig fodtenniskamp og lægger vejen forbi "drengeværelset" for at høre, hvad FCK TV's videofolk sidder og klipper til de kommende dage.

Om Podcasten

F.C. København udgiver en blanding af faste programmer og portrætter, reportager mv fra FCK-universet. Hver uge under sæsonen kan du op til weekendens kamp høre Hovedkvarteret, hvor Martin Kampmann har aktuelle gæster i studiet. Vi udgiver også jævnligt Historietimen, hvor Torkil Fosdal og Jesper Larsen har besøg af tidligere FCK-personligheder, som deler ud af minder og anekdoter fra forskellige perioder af klubbens historie - og hver gæst stiller også sit FCK Dream Team. Abonnér på kanalen for automatisk at blive informeret, hver gang der er nyt!