Podkort fra Østrig #3 (2025)

F.C. København - En podcast af F.C. København

Kategorier:

I det tredje podcast-postkort fra F.C. Københavns træningslejr i Tyrol samler podcastvært Torkil Fosdal op på mandagens træningskamp mod Ludogorets, inden vi tager et smut hjem til København, hvor Jacob Lauesen sætter ord på glæden over at se Parkens første, nye blå sæder. Dagens store nyhed var den officielle melding om, at Rasmus Falk fortsætter karrieren i OB, og du kommer med til hans afsked i Østrig med truppen og staben, hvor Jacob Neestrup holdt tale, og Falk også satte ord på det vemodige farvel efter ni år i F.C. København. Du kan også høre klubbens nye assistenttræner, Sergio Almenara, fortælle om sin baggrund og de første indtryk fra F.C. København, inden vi runder af med et genhør med et klip fra træningslejren i Østrig for 10 år siden, hvor Nicolai Jørgensen og Thomas Delaney fortæller, hvem de helst ikke vil sidde fast i en elevator sammen med…