Film fra 1997

"I'm the king of the world!" - Jack Dawson (Titanic) Så kom vi ind i et nyt år - 2022. Altså ikke her i podcasten, men ellers. I Filmaften er vi nået til 1997.  Denne gang kunne vi næsten ikke have fundet tre mere forskellige film - og det er jo godt. Vi tør godt sige, at vi har et af årtiets absolut største film med. Det er selvfølgelig storfilmen Titanic, som vandt hele 11 Oscars. Her skal vi lade tårerne løbe til det rørende drama om selve Titanics skæbne, men også kærlighedshistorien mellem Jack og Rose, spillet af Leonardo DiCaprio og Kate Winslet i deres gennembrudsroller. Vi skal også se en film, som ikke er et decideret mesterværk. Så har vi vist ikke fornærmet nogle. Vi følger James Bond, nå nej, Pierce Brosnan, som vulkanolog i Dante's Peak, hvor også Linda Hamilton er på rollelisten. Sidste film på plakaten er en kultklassiker - Con Air! Et skønt håndplukket cast bestående af blandt andet Nicolas Cage, John Malkovich, John Cusack, Steve Buscemi og mange flere giver den gas, når USA's mest vanvittige fanger overtager et fangetransportfly. Vi har også en lille filmquiz til dig. Se filmene her: Titanic Dante's Peak Con Air

Om Podcasten

I Filmaften kommer du ikke til at høre om de nyeste film - tværtimod! Vi er den uaktuelle filmpodcast. Vi ser tilbage i tiden. Og der er nok at se på. Der er SÅ mange gode film. Så kom med, når vi dykker ned i bunken af VHS, DVD og Blu-Ray og finder alle de gode, gamle klassikere frem (som selvfølgelig også kan streames).