FilmFædres liste: Die Hard-kloner

Vi kender alle sammen Die Hard. Den fantastiske actionfilm om politimanden, John McClane, der er til julefest i konens firma, da bygningen pludselig indtages af forbrydere. Ene mand er det op til ham at redde dagen. Die Hard skabte mode, og i dens kølvand er der kommet en lang række film, der åbenlyst har ladet sig inspirere. I dette særafsnit har vi med hjælp fra ædle lyttere forsøgt at rangere 14 udvalgte Die Hard-kloner fra værst til bedst. Med kandidater som Speed 2-Cruise Control, Kapring på åbent hav og Air Force One er der lagt i kakkelovnen til en solid mængde action. Hvilken film vil ende som den helt store vinder? Lyt med og find ud af det.

Om Podcasten

FilmFædre er en podcast, hvori Martin og Dennis, to midaldrende fædre og filmentusiaster, sludrer, analyserer og generelt går i selvsving over de film, de blev flasket op med, holder af eller bare har lyst til at tale om. FilmFædre udkommer hver 14. dag.