Podcast 68 (Den om julefilm, filmåret 2012 og Jespers farvel...)

Filmnørdens Hjørne - En podcast af Filmnørdens Hjørne

Kategorier:

Så kom dagen. Dagen da vi skulle flegne ud i julefilm. Dagen hvor vi skulle se tilbage på filmåret 2012. Og dagen da Casper skulle sige farvel til Jesper. Yup, i 3 år og 3 måneder har Jesper gennem 65 podcasts snakket dig gennem den store, vidunderlige filmverden, for nu at skulle videre til andre jagtmarker.

Men tør øjnene, for denne løsslupne podcast er et festfyrværkeri af filmglæde, julehygge og overraskelser - ægte, dybtfølte overraskelser, transmiteret live i podcasten. Derudover anmelder vi Max Pinlig 3, Seven Psychopaths, Life of Pi, Jack Reacher og Amour. Vi spiller klip fra de julefilm vi elsker, ene og alene for at sprede julestemning. Vi vælger de sjoveste, flotteste, dårligste og aller bedste film fra 2012. Vi får besøg. Vi hører en julehilsen fra Anders. Vi taler i telefon. Vi drikker kaffe. Vi hylder fansene. Vi har det, med andre ord, perfekt.

Vi har rygende travlt og ikke tid til at skrive ret meget mere, andet end: Tusind tak til jer, for endnu et fantastisk år på Hjørnet. Vi håber denne årsafsluttende podcast vil gøre jer glade og vi glæder os til at tale på jer igen næste år. Ja, du læste rigtig: VI. For selvom Laursen må overlade den faste værtsplads i Bries stensikre hænder, så vender han stærkt tilbage i de (forhåbentligt) mange After Darks vi skal lave i 2013.

Glædelig jul, ha' det nu godt og pas på hinanden.

Med venlig hilsen,
Casper & Jesper