Afsnit 139: Adventskalender 2018 Podcast 02 - Krampus
Filmpodcast For Folket - En podcast af Filmpodcast For Folket
Kategorier:
Efter sidste uges podcast “Elf” fyldte os med julehygge på Nordpolen og New York City er det nu tid til en helt anden type julefilm.
Når vi idag snakker om “Krampus” fra 2015 bliver den romantiske julesne malet rød, gaverne er her ikke for at sprede glæde men for at æde dig og det eneste som er tilbage efter julemanden er hans skygge.
I dele af syd- og østeuropa har Krampus i hundredvis af år været en fast del af forældres godnatfortællinger til børn i de mørke vintermåneder. Hvor vi i vores del af verden har truet med listen over de uartige børn og kul i julesokken hvis man ikke var artig, har Krampus historierne truet med besøg fra den skrækindjagende Krampus som ville jage dig gennem gaderne og torturere dig og din familie hvis du ikke holdt juleånden i hævd.
Der er i årenes løb lavet mange forskellige film om Krampus og for ikke at hægte alt for mange lyttere af har vi valgt Michael Doughertys udgave som udmærker sig ved at være både en gyser og en komedie.
Filmen følger den unge juleentusiast Max som i december har svært ved at holde fast ved juleånden. Familiens julegæster mobber ham, fordi han stadigvæk skriver brev til julemanden, og i vrede river han brevet i stykker i stedet for at sende det.
Dette bliver startskuddet til et julemareridt i Krampus’ verden og snart får både familien og gæsterne andet end drillerier og brok over julemaden at tænke på. Man kan ikke opgive troen på juleånden ustraffet!
Ingen af os har set filmen før denne podcast, så det bliver spændende at se om den falder ned på samme hylde som juleklassikerne “It’s a Wonderful Life” og “The Nightmare Before Christmas”, eller om vi alle vover det ene øje og smider Krampus ud med den dovne glögg fra i fjor.
Find den store Tysk-Dansk ordbog frem når vi åbner de gaver som Krampus har lagt under juletræet
Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj.