Episode 47: #54 Sunset Boulevard (1950) TEMA: Stum eller tonedøv i Hollywood

Så står den på Billy Wilder igen i Filmtoppen. Vi er så ofte blevet godt underholdt af Hollywood-instruktørlegenden, der er kendt for sine nyskabende plots og sit høje filmtekniske niveau. Denne gang tager Wilder os med en tur om bag Hollywoods glamourøse ydre og med ned i forfængelighedens, forfaldets og excentricitetens mørke i form af Sunset Boulevard fra 1950. Her møder vi den falerede stumfilmsstjerne Norma Desmond, spillet dragende og flot af Gloria Swanson, der i sin nedslidte mansion på Sunset Boulevard går og drømmer om sit store comeback. Men er det ikke lidt for nemt, for Wilder, at kritisere den industri, han selv var en del af - og tjente gode penge på? Dette og mange flere sprøgsmål stiller vi os selv i denne episode, hvor vi også - for første gang nogensinde - har valgt at anbefale jer den helt samme film.

Om Podcasten

I Filmtoppen er vi på jagt efter filmens sjæl! Anders Korsgaard Pedersen og Martin Thorbjørn Knudsen vil, gennem anmeldelser af IMDb-listens top 100 bedste film, komme med bud på hvor i den gode films DNA og magi består. Derudover vil det hele blive krydret med små overraskelser, der med garanti vil glæde din indre filmnørd.