Knude – Torskens ukendte familiemedlem

Knuden er den eneste torskefisk, der lever i ferskvand. Og en fisk de færreste lystfiskere kender til. Theodor Langston er derfor taget til Susåen ved Næstved for at fiske efter den ukendte og særligt smukke torskefisk. Til at hjælpe ham med at fange sin første knude, har han Mathias Jensen, der har fisket i Susåen, siden han var lille. Temperaturen er godt under frysepunktet, nattemørket har trængt sig på, og der er snefnug i luften. Men det er ikke noget, der holder de to lystfiskere tilbage. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Der er ingen garantier for bid på krogen, men du får helt sikkert ro i hovedet og et par gode fiskerråd, når Theodor Langston pakker waders og fiskestang og inviterer en gæst med ud at fiske. Samtalerne handler om alt fra det ultimative fiskegrej til livets store og små spørgsmål. Vi skal på fisketur, og du skal med.