Gensyn med Sonny Solvej og sommerens største klaphat
Fisker i egen sø - En podcast af Stephanie Fisker & Kasper Fisker

Kategorier:
Vi er rejst til Grækenland for at hente vores lillebitte campingvogn, Sonny Solvej, der har stået på en græsk campingplads og ventet på os i to år. Vi har været super smarte at leje et hus de første par dage, så vi har et sted, hvor vi kan give den den helt store tur med en våd klud og en kærlig hånd. Det viste sig dog at være mindre smart at leje et hus på en bjergside. Det blev lidt af en udfordring for den gamle, rullende dame fra 60’erne. Og på den måde har vi jo allerede dummet os i allerbedste klaphattestil, hvilket leder os direkte til en af jeres klaphattehistorier. Hver uge over sommeren tager vi nemlig en af jeres historier med, og så kårer vi sommerens største klaphat til sidst. Så send os gerne din bedste klaphattehistorie – dén historie fra dit liv, der er virkelig sjov i dag, men som var super dum, pinlig og klaphatteagtig, mens du stod i den. Send din historie med masser af gode detaljer på mail til [email protected] – så kan det være, vi tager din historie med. Hvis du ønsker at være anonym, må du gerne skrive det i din mail.