Drømmen kollapser i Bavarian Nordic
Sorte tal - En podcast af DR
(+FLSmidths farvel til cement og Falcks Jakob Riis' syn på sundhedsreform) "The dream is collapsing" - så måske er det på tide, at Bavarian Nordic bliver en del af noget større? Det kunne investeringsøkonom Per Hansen godt være tilbøjelig til at mene, når han er med i studiet for at tygge Bavarian Nordics regnskab igennem - og pege på de udfordringer, som biotek-virksomheder står overfor. Der bliver også tid til at gå tilbage i historien. FLSmidths frasalg af cementforretningen nærmer sig. Så Ulrik og Sune dykker ned i ingeniørvirksomhedens historie - fra cement, over verdenskrige, arve-kontrakt til minedrift. Hvad er det, de siger farvel til? Og til sidst ringer vi til Falcks CEO Jakob Riis. Der er nemlig landet en sundhedsreform - og spørgsmålet er nu, om han kan se forretningsmuligheder i planerne for det kommende sundhedsvæsen? Vært: Ulrik Rosenkvist Schultz. Fast gæst: Sune Aagaard. Medvirkende: Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet og Jakob Riis, CEO hos Falck.