Novo-rap, Swiftonomics og Ørsteds genrejsning?

Sorte tal - En podcast af DR - Mandage

Novo-fyringsrunden har fået et musikalsk lag. Imens Mike Doustdar svinger sparekniven, så har en anonym Youtube-bruger kreeret rapsange om en topdirektør ved navn, ja, Mike. Hvad siger det om situationen i Novo? Og hvor gode diss-tracks er det egentlig? P3's Pelle Peter uddeler stjerner og sammenligner med Kendrick og Drake. Og vi bliver ved musikken. Vi gør nemlig kort status på Taylor Swift - og hendes økonomiske indflydelse - eller? Vi ringer til en der kan noget med tal og Taylor: Bjarne Corydon. Til slut ringer vi til Mr. Vindmølle - Jacob Pedersen. Straks efter Ørsted kom i mål med at skrabe de 60 milliarder sammen - så skal der skæres ned. I løbet af de næste par år skal der være 2.000 færre ansatte. Hvor søren skal de findes henne? Og ser fremtiden nu lys ud for Ørsted? Vært: Ulrik Rosenkvist Schultz. Fast gæst: Sune Aagaard. Medvirkende: Pelle Peter Jencel, radiovært OG bachelor i music management Rytmisk Musikkonservatorium, Bjarne Corydon, generaldirektør i DR og god til tal og Taylor samt Jacob "Mr. Vindmølle" Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank.