Vejen til toppen 1:4 - Milliardæren fra ghettoen

André Rogaczewskis liv er en iværksætters drøm. Han har skabt en virksomhed, som har givet ham penge nok til at kunne kalde sig milliardær. Allerede som polsk indvandrerbarn i Aalborg Øst vidste han, at han nok var dygtigere end de andre i klassen. Men som voksen har han lært på den hårde måde, at hans ukuelige tro på sig selv også nogle gange kan skabe problemer. Det her er en serie om den absolutte erhvervstop i Danmark - og hvordan lige netop de er havnet der. Vi dykker ned i deres historier med alt hvad de rummer af succeser og fortrydelser og giver et unikt indblik i, hvad det egentlig kræver at blive en af Danmarks største topledere. Første fire afsnit skal handle om Carlsberg, Ørsted, Stark og Netcompanys direktører.

Om Podcasten

DR's podcast om de vigtigste danske virksomheder. Hver uge går Sorte tal bagom opkøb, økonomiske sværdslag, roterende svingdøre og de store danske virksomheders jagt på sorte tal. Sammen med fast gæst erhvervsjournalist og rådgiver Sune Aagaard, kommer vært Ulrik Rosenkvist tæt på toppen af dansk business - og hvad deres op- og nedture betyder for Danmark.