Brasilianske UFO'er

I denne episode går turen til Rio de Janeiro, hvor Frederik taler med den brasilianske UFO-efterforsker og ingeniør Rony Vernet, som fortæller om landets imponerende UFO-historik, den åbne UFO-høring i det brasilianske senat og nogle af de største hændelser vi kender til. Frederik flankeres af Anja C. Andersen og praktikant Regitze Skipper Bundgaard der har boet i Brasilien. Tilrettelægger og vært: Frederik Dirks Gottlieb. Medvært: Anja C. Andersen. Musik: Selina Gin. Foto: Peter Helles. Produceret for DR af Firkantede Øjne IVS.

Om Podcasten

Mennesket har altid være nysgerrig på om, der er andet liv end os derude. De sidste år er verdenen begyndt at tage det spørgsmål seriøst efter, at det amerikanske forsvarsministerium Pentagon har udgivet tre ufo-videoer, holdt åbne kongresshøringer om ufoers eksistens, og udgivet adskillige rapporter der bekræfter, at noget ukendt flyver rundt i det amerikanske luftrum. Men hvad er det? Flyvende tallerken undersøger, om der er liv i rummet, og om vi allerede har haft besøg. Tilrettelægger og vært: Frederik Dirks Gottlieb. Medvært: Anja C. Andersen. Musik: Selina Gin. Foto: Peter Helles. Produceret for DR af Firkantede Øjne IVS.