Danske piloter fortæller om UFO-oplevelser

I en tid hvor amerikanske piloter står frem i hobetal for at fortælle om deres mystiske UFO-oplevelser, har de danske piloter hovedsageligt været tavse - indtil nu. Frederik og tidligere jagerpilot Søren Sørensen har nemlig besøg af to garvede civilpiloter fra større flyselskaber, der begge har haft ekstraordinære oplevelser med uidentificerede flyvende objekter. Tilrettelægger og vært: Frederik Dirks Gottlieb. Medvært: Anja C. Andersen. Produceret for DR af Firkantede Øjne IVS.

Om Podcasten

Mennesket har altid være nysgerrig på om, der er andet liv end os derude. De sidste år er verdenen begyndt at tage det spørgsmål seriøst efter, at det amerikanske forsvarsministerium Pentagon har udgivet tre ufo-videoer, holdt åbne kongresshøringer om ufoers eksistens, og udgivet adskillige rapporter der bekræfter, at noget ukendt flyver rundt i det amerikanske luftrum. Men hvad er det? Flyvende tallerken undersøger, om der er liv i rummet, og om vi allerede har haft besøg. Tilrettelægger og vært: Frederik Dirks Gottlieb. Medvært: Anja C. Andersen. Musik: Selina Gin. Foto: Peter Helles. Produceret for DR af Firkantede Øjne IVS.